Minister afviser kendskab til ulovlige indkøb for 109 mio. kr.
En af Europas største varmeforsyninger, Fjernvarme Fyn, har i årevis brudt udbudsloven og handlet ulovligt for mere end 109 mio. kr.
Det vurderer eksperter i udbudsret efter at have gennemgået materiale om selskabets største leverandører, som kommunen.dk har fået aktindsigt i.
Kontrakterne om it-ydelser, rådgivning, smedearbejde og vedligeholdelse, der ifølge eksperterne burde have været sendt i udbud, har årligt sikret virksomheder millionbetalinger uden konkurrence fra 2013 til 2018.
- Det er bemærkelsesværdigt, at Fjernvarme Fyn har brudt udbudsreglerne for et så enormt beløb. Det er den mest alvorlige overtrædelse af udbudsreglerne, når man slet ikke laver et udbud. Her er der tale om opgaver til over 100 mio. kr., der aldrig kom i udbud, så det er klart, at det er alvorligt, siger Jacob Georg Naur, advokat med speciale i udbudsret og partner hos Hejm Vilsgaard Advokater.
Også Steen Jensen, der er udbudsretsekspert og selvstændig rådgiver, vurderer på baggrund af materialet, at opgaverne skulle have været i udbud.
Selv mener Fjernvarme Fyn dog, at alle indkøb er foregået efter reglerne.
Fjernvarme Fyns direktør, Jan Strømvig, forklarer i et skriftligt svar, at selskabet altid bestræber sig 'på at iagttage udbudsreglerne og gennemføre udbud, når vi er forpligtede hertil'. Han tager dog et forbehold.
'Dette er ikke det samme som, at der ikke kan ske enkelte fejl i vores skøn over udbudspligten. Hvis dette forekommer, skal vi dybt beklage det,' oplyser han.
Før Lars Chr. Lilleholt (V) i juni 2015 blev energiminister, var han fra januar 2010 til april 2015 næstformand i Fjernvarme Fyns bestyrelse, kun afbrudt af knap en måned som bestyrelsesformand.
'Det er selvfølgelig ikke i orden, at Fjernvarme Fyn ikke har overholdt udbudsreglerne, hvis dette er tilfældet. Bestyrelsen i Fjernvarme Fyn har ikke været orienteret om disse indkøb, hvorfor jeg ikke har været vidende om dette,' skriver han i et skriftligt svar til kommunen.dk.
Abonnenter på kommunen.dk kan læse hele artiklen her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.